Albert Wiberg - Autodidakt maler, billedhugger, og "tegner med sav".
Sælger nødigt, men dog alligevel gerne.


At ”tegne med sav” er for mig en naturlig fortsættelse af arbejdet med at visualisere. Alle billedkunstnere forsøger at udtrykke hvad de nu har på hjerte i én kunstform, men jeg vælger at kombinere de 4 former.

Det giver mig mulighed for en grafisk fremstilling med såvel farver som en tre-dimensionel form.

Resultatet kan beses både forfra og bagfra, og kan ophænges på væg eller i et vindue.

Lyset skinner gennem værket, og savens arbejde giver et unikt liv i billedet. – Alt efter lyset på dagen.

Du er velkommen til at kigge på et udvalg af det arbejde, jeg i årenes løb har udført.

Når jeg arbejder, er det altid med et smil på læben, og jeg anbefaler at man klikker på "Galleri Humor". Her har det været det sproglige der har været inspirationen – altså udtryk som har dobbelt betydning.

Alle de viste er udført til eget brug – og altså ikke beregnet til at blive solgt. Men af pladshensyn vil jeg gerne afhænde enkelte, som andre kunne tænke sig at have hængende/stående.

Alle arbejder er unika, og findes altså kun i det ene eksemplar.

Kig endelig mere, og kontakt mig hvis du har særlige ønsker.

Jeg udfører gerne opgaver med motiver, som kunne passe til din situation.

Et bryllup – eller en mindedag som ønskes bevaret.


Albert